Odder Golf på vej mod 2. division

Ambitionen fra spiller og træners side i herre truppen var en oprykning til 2. division, og dette er, efter en meget sikker og overbevisende vinder af puljen, indenfor rækkevidde. Med 6 sejre i 6 kampe, og generelt i overbevisende stil, viser holdet kvalitet og niveau til at kunne spille i 2. division. Finalen om oprykningen spilles lørdag d. 6. september mod Jelling på neutralbane i Aarhus Golf Club.

Truppen har bestået af mange juniorspillere samt et par mere erfarende spillere, som har fungeret meget optimalt i kampene. Blandingen af talent og generelt intensiv træningsindsats har skabt holdets flotte resultater. Truppen har i sæsonen bestået af Nikolaj Ladefoged, Rasmus Wagtmann, Kristian Leth, Søren Lind, Sebastian Wiis, Viktor Ulriksen, Rasmus Lind og Christian Nygaard.

Hos dame truppen blev der også vist gode takter, men her måtte man bøje sig for Horsens, som rykker op i 2. division. Horsens trup består af adskillige landsholdsspillere, og derfor var dette hold suveræne i turneringen.

2. holdet herre blev reddet i en MEGET tæt pulje, hvor alle hold slog alle. Juelsminde blev ”tvangsnedrykket”, og derfor bliver 2. holdet i 4. division, hvor holdet også har kvalitet og styrke til at spille.